Andet slag om el-Alamein | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Felttoget i Nordafrika under 2. verdenskrig | |||||||
Australske "angribende" soldater, iscenesat af Britisk hærfotograf Sgt Len Chetwyn. Fra 24. oktober 1942. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Ottende armé:
Storbritannien | Afrikakorpset: |
||||||
Ledere | |||||||
Harold Alexander | Erwin Rommel |
||||||
Styrke | |||||||
220.000 mand 1.029 kampvogne[1] 750 fly (530 kampklare) 900 mellemstore og feltartilleri kanoner[2] 1.401 Anti-tank kanoner[3] | 116.000 mand[4] 249 tyske og 298 italienske kampvogne [5] |
||||||
Tab | |||||||
13.000 døde og sårede 500 kampvogne | Tyske: 34.000 dræbte, sårede og fangne 64 fly Italienske: 25.000 dræbte, sårede og fangne |
Andet slag om el-Alamein var et afgørende vendepunkt i Ørkenkrigen under 2. verdenskrig. Slaget foregik ved El-Alamein i Egypten 23. oktober – 3. november 1942. Det Første slag om el-Alamein havde bremset aksemagternes fremrykning i juli 1942. I august 1942 overtog generalløjtnant Bernard Montgomery kommandoen over den britiske 8. arme fra general Claude Auchinleck.
Sejren fik strømmen til at vende i Felttoget i Nordafrika. Det var slutningen på aksemagternes drømme om at besætte Egypten, kontrollere Suez-kanalen og få adgang til Mellemøstens oliefelter. Nederlaget ved el-Alamein markerede afslutningen på aksemagternes ekspansion i Afrika.